Crazy like us / Globalisering af sindssygdom
Jeg har lige læst Ethan Waters fantastiske bog “Crazy like us” og det er en af de mest interessante beretninger om betydningen af kulturel globalisering jeg endnu har læst/hørt om.
Bogen beskriver hvordan vestlig videnskabsteori indenfor de seneste 20 år har taget patent på “sandheden” om psykiske lidelser.
Resultatet er, at mentale sygdomme i resten af verden er endt med at tilpasse symptomerne til de af vesten anerkendte sygdomme.
En af bogens hovedpointer er nemlig at i de mere fællesskabsorienteret samfund, kommer psykiske lidelser til udtryk på andre måder, end i de stærkt individualistiske vestlige lande, man reagerer kulturelt.
I første del af bogen beskrives anoreksis indtog i Hong Kong, hvor det som udgangspunkt i beretningens begyndelse i 1988 var en yderst marginal lidelse, der ikke havde noget videre med mad at gøre, da fedme traditionelt i kinesisk kultur er lig med velstand. Det store “boom” i “western style” anoreksi, kom efter en skolepige i 1995 døde af underernæring, hvorefter medierne blev oversvømmet med vestens forklaringer og beskrivelser af symptomer på lidelsen, dette igen førte til strøm af unge piger der oplevede disse symptomer.
Resten af bogen fortæller bl.a. om skabelsen af “post traumatisk stress” i Sri Lanka efter tsunamien og om hvordan medicinalbranchen på det nærmeste egenhændigt fik introduceret depression i Japan.
