Archive for the ‘Finanskrise’ Category

Er arbejdsmarkedet blevet sværere at komme ind på??

Jeg ved ikke om det bare er mig, eller om det er blevet markant sværere at få et job? Har fået et par afslag hvor de skrev, at der havde været over hundrede ansøgere!

Jeg synes ligeledes at jobannoncerne bliver mere og mere krævende mht. erfaring og kompetancer. Det er barske tider, men det er en trøst, at der stadig er  jobs jeg har lyst til at søge og jeg har da været til et par samtaler, så måske lykkedes det en dag.

Post to Twitter Tweet This Post Post to Delicious Delicious Post to Digg Digg This Post

03

04 2009

Jeg undrer mig..

Jeg synes egentlig jeg har taget fyringen ganske pænt… og det er lykkedes mig rimeligt godt, at holde bitterheden på afstand, fokusere på de muligheder der åbner sig, i stedet for på de døre der er lukket i.
Det kan selvfølgeligt være svært ikke at tage det personligt, når “eksperter” i medierne taler om, at “nu har man skåret det overflødige fedt væk!”, det er en grov generalisering, som gør mig rasende, så lige en warning: pas på med sådanne bemærkninger til selskaber, man ved aldrig hvordan folk reagerer.

I dag havde jeg dog en noget bizar oplevelse, jeg modtog en sms fra Jobindex, om at “mit CV var blevet kontaktet”. Glæden fik dog en brat ende, da jeg fandt ud af hvem der havde kontaktet mig og om hvad. Det drejede sig nemlig om en stilling som kandidattrainee i Danske Bank, præcis min jobtitel før jeg blev fyret fra samme firme. En konsulent fra Jobindex skrev: “Ud fra dit CV kan jeg se at du har en relevant uddannelsesmæssige baggrund..”, måske lidt overraskende, at hun ikke hæftede sig ved den del af mit CV der handlede om massefyring i Danske Bank?

Noget andet der undrer mig er: hvorfor er stillingen overhovedet slået op?
Både før og efter jeg blev fyret, var meldingen, at man ville opretholde en hvis passiv tilstædeværelse på rekrutteringssites og lignende, men man ville kun ansætte “super ekspert typer”, som er svære at få fat på. Men måden jeg er blevet kontaktet på virker jo rimelig aggressiv? Jeg undrer mig!

Post to Twitter Tweet This Post Post to Delicious Delicious Post to Digg Digg This Post

18

03 2009

Lige på kornet..

Danske kreds, den personaleorgnaisation der repræsenterer Danske Banks ansatte i fagforeningen finansforbundet, har i anledning af massefyringer oprettet en hjemmeside til støtte for alle os berørte. Godt initiativ! Det værdsættes!
Men urlen er nu en smulle komisk og lægger bestemt ikke fingre imellem, www.danskekreds.dk/fyret.  Det er lidt humoristisk fordi det ellers er et ord man har prøvet at undgå. Til et informationsmøde hvor jeg deltog, blev der gjort meget ud af at man ikke skulle sige at man var blevet fyret, men derimod at man var fritstillet eller mellem jobs. Men hvorfor ikke tage tyren ved hornene? Om ikke andet er det i hvertfald en sigende url.

Post to Twitter Tweet This Post Post to Delicious Delicious Post to Digg Digg This Post

04

03 2009

Fritstillet…

Tjah.. så er det snart en måned siden jeg blev offer for finanskrisen. Jeg arbejdede med IT for Danske Bank, et fremtidssikret job skulle man tro! Men nej sådan skulle det ikke gå.
Da jeg kørte ind på arbejdets parkeringsplads den 6 februar, nåede jeg lige at konstatere at nogen havde forsøgt, at ringe til mig, ikke færre end fem gange under min 35 minutter lange køretur og da personen (en rimeligt højt placeret chef) tilmed bad mig om at møde op i et andet og mindre  mødelokale end det jeg havde fået besked på dagen før, begyndte jeg at få bange anelser.
Jeg havde læst i aviserne om at der var storsandsynligheden for, at der ville ske et eller andet i forbindelse med præsentationen af årsregnskabet, så jeg var ikke overrasket over der skulle fyres, men selvfølgelig overrasket over man fyrede it folk og overrasket over at man fyrede mig.
Selve fyringen (eller fritstillingen, som det egentlig er) foregik i et videokonference lokale uden vinduer. En sekretær med et stort hjerte, eller sans for melodramatik havde placeret store bjerge af kleenex rundt omkring på bordet. Selve fyringen skete ved, at den øverste direktør i den organisatoriske enhed jeg arbejdede i, læste en tekst op som var blevet forberedt til lejligheden af et konsulentbureau og som iøvrigt var den samme i hele koncernen. Efterfølgende blev man indkaldt til et møde samme dag, hvor man blev præsenteret for fratrædelsesaftalen og skulle aftale praktiske ting.

Hvilke følelser står man så tilbage med? Svært at sige, jeg er i hvertfald skuffet og træt af ikke at få lov til at afslutte det projekt jeg arbejdede på. Derudover synes jeg det er svært at aflæse nogen som helst forbedring i Danske Banks aktiekurs oven på manøvren, så er man blevet ofret uden grund?

Jeg tror jeg har haft nemmere end de fleste med at komme videre. Måske fordi jeg, to timer efter fyringen, blev ringet op af en ekstern konsulent, jeg havde arbejdet sammen med og som mente det firma hun arbejdede for kunne bruge mig. Jeg var inde hos firmaet to dage på prøve og de ville gerne ansætte mig, men desværre blev jeg indhentet af finanskrisen, så i stedet for at ansætte mig, blev det pludseligt til at de skulle fyre folk. Ærgerligt! Men så var jeg jo i gang med, at bevæge mig videre.

Post to Twitter Tweet This Post Post to Delicious Delicious Post to Digg Digg This Post

03

03 2009


Twitter links powered by Tweet This v1.6.1, a WordPress plugin for Twitter.