Jeg undrer mig..

Jeg synes egentlig jeg har taget fyringen ganske pænt… og det er lykkedes mig rimeligt godt, at holde bitterheden på afstand, fokusere på de muligheder der åbner sig, i stedet for på de døre der er lukket i.
Det kan selvfølgeligt være svært ikke at tage det personligt, når “eksperter” i medierne taler om, at “nu har man skåret det overflødige fedt væk!”, det er en grov generalisering, som gør mig rasende, så lige en warning: pas på med sådanne bemærkninger til selskaber, man ved aldrig hvordan folk reagerer.

I dag havde jeg dog en noget bizar oplevelse, jeg modtog en sms fra Jobindex, om at “mit CV var blevet kontaktet”. Glæden fik dog en brat ende, da jeg fandt ud af hvem der havde kontaktet mig og om hvad. Det drejede sig nemlig om en stilling som kandidattrainee i Danske Bank, præcis min jobtitel før jeg blev fyret fra samme firme. En konsulent fra Jobindex skrev: “Ud fra dit CV kan jeg se at du har en relevant uddannelsesmæssige baggrund..”, måske lidt overraskende, at hun ikke hæftede sig ved den del af mit CV der handlede om massefyring i Danske Bank?

Noget andet der undrer mig er: hvorfor er stillingen overhovedet slået op?
Både før og efter jeg blev fyret, var meldingen, at man ville opretholde en hvis passiv tilstædeværelse på rekrutteringssites og lignende, men man ville kun ansætte “super ekspert typer”, som er svære at få fat på. Men måden jeg er blevet kontaktet på virker jo rimelig aggressiv? Jeg undrer mig!

Post to Twitter Tweet This Post Post to Delicious Delicious Post to Digg Digg This Post

About The Author

Jesper Berg

Gammel dreng fra 78, arbejder med UX og nyder livet..

Other posts byJesper Berg

Author's web sitehttp://jesperberg.net

18

03 2009

Your Comment



Twitter links powered by Tweet This v1.6.1, a WordPress plugin for Twitter.